FAQ

Forsikringer kan være svære at finde rundt i. Pharmaforsikring vil derfor opfordre dig til at ringe til Tryg 70 11 20 20 for enten at få telefonisk rådgivning eller at aftale et møde og blive helt sikker på, at du er dækket korrekt ind. Vi kan dog være behjælpelige med ofte stillede generelle spørgsmål. Svarene kan findes rundt om på hjemmesiden og nedenfor har vi listet nogle af de generelle spørgmål, som vi har modtaget i gennem tiden.

 

Ofte Stillede Spørgsmål

Kan jeg blive medlem? Og hvordan melder jeg mig ind i Pharmaforsikring?

Med Pharma Forsikrings aftale får du op til 35 % rabat på dine privatforsikringer, hvis du samler dine forsikringer og er fordelskunde hos Tryg. Er du derudover medlem af Pharmadanmark/Danmarks Apotekerforening eller ansat i en af disse foreninger eller deres selskaber, opfylder du kravene til at blive medlem.

Opfylder du kravene for at blive medlem, sker indmeldelsen automatisk til Pharmaforsikring.

 

Hvordan opnår jeg op til 35% pharma-rabat på mine private forsikringer?

Det gør du ved at samle dine privatforsikringer og blive fordelskunde hos Tryg igennem Pharmaforsikrings aftale. Husk ved alle henvendelser til Tryg 70 11 20 20 at oplyse du kan få Pharma rabat. 

 

Hvor kan jeg se, om jeg får Pharma Plus rabat på mine nuværende forsikringer?

På dit aftaledokument fra Tryg vil det fremgå, om du er registreret med ”Pharma rabat” og derved får du rabat. Hvis ikke dette er tilfældet, bør du kontakte Tryg 70 11 20 20.

 

Er min samlever også forsikret via min forsikring?

Ja, hele husstanden (familien) er omfattet af den på adressen tegnede indbo- og ansvarsforsikring. For øvrige forsikringer vil dette være individuelt.

 

Hvor lang tid går der før, jeg modtager en personlig police?

Din police vil normalt blive fremsendt fra Tryg inden for 1-3 uger.

 

Jeg vil gerne tegne en entrepriseforsikring? Hvordan gøres dette og hvad dækker denne forsikring?

Entrepriseforsikringen er en så speciel forsikring og afhænger i høj grad af, hvad den skal omfatte. Du bør derfor tage kontakt til Tryg 70 11 20 20 for at høre nærmere.

 

Jeg er studerende og har hørt, at det er muligt for mig at få en billigere forsikring via Pharmaforsikring. Er dette korrekt?

Ja, det er korrekt, at Pharmaforsikring og Pharmadanmark har indgået et samarbejde som betyder, at de yder et tilskud til din præmie på indbo- og ansvarsforsikring samt betaler hele præmien for en Kollektiv Ulykkesforsikring under hele din studietid.

 

Kan min familie og jeg leje foreningens huse i weekender?

Ja, foreningens sommerhuse kan udenfor højtider og højsæson lejes i weekender.

 

Hvad er prisen?

Prisen for leje af foreningens sommerhuse afhænger af, hvilket hus der er tale om.

 

Hvor ser jeg evt. ledige perioder for foreningens feriehuse?

Ledige perioder ses let på siden for bookning af foreningens feriehuse. Her ses en kalender som viser ledige/optagede perioder.

 

Må både min mand og jeg, som begge er farmaceuter, deltage i lodtrækningen med 2 lodder?

Hvis I begge er medlemmer af Pharmadanmark kan I deltage i lodtrækningen med i alt to lodder.